Jeg må indrømme, at jeg igen gik lidt for meget amok med min økonomi-interesse. Jeg skulle absolut finde sandheden i de økonomiske teorier og teorier som socialismen og liberalismen.
Mit udgangspunkt var dog godt nok: frihed. Jeg ledte efter frihed, fordi jeg følte mig bundet af samfundet: jeg ville optimere samfundet omkring mig, så jeg ville opnå størst mulig frihed.
Nogle mener, at socialismen giver os mest frihed, idet vi har et stærkt fællesskab, der kan tage hånd om de svage. På den anden side har vi liberalismen, som lover frihed ved mindst mulig regering/offentlig regulering.
Begge dele er efter min mening kun anvendelige på samfundsniveau og kan ikke give den enkelte en ægte følelse af frihed.
Når vi netop med disse teorier fokuserer så meget på det materielle plan, er vi allerede på afveje.
Når mennesket har fundet sjælefred og ikke ønsker mere, er det ægte frit.
Jeg er faldet over Taoisme – ja, endnu en isme! Det spændende ved denne filosofi/religion er, at den ikke giver svarene på forhånd, men giver dig vink en med vognstang om, hvilken vej, der er Vejen – Tao. Alle spirituelle veje kræver hårdt arbejde, vil kræve ofre undervejs og vejen er sikkert fyldt med vanskeligheder.
Taosime appellerer dog til mig og jeg kan herved blande min interesse for det kinesiske i min vej til Vejen samtidig med, at jeg forhåbentlig bliver et bedre menneske og kan give min søn nogle retningslinier til livet så han kan kende sandt fra falsk og også finde sit sande jeg.
